5 Skarpe til Søren Just

Ingeniør- og arkitektvirksomheden Gaihede og Steni har blandt andet samarbejdet om renoveringen af Studsgaarden på Østerbro. Her har Steni leveret facadeplader og hjørneelementer. Søren Just er arkitekt MAA hos Gaihede. Vi har sat ham stævne for at høre mere om ingeniør- og arkitektvirksomheden.

Hvad er jeres vision?
- Vores vision er at levere kvalitet. Produktet  og forløbet skal være i orden. Ingen løse ender. og så skal vi forstå og respektere kunden. Vi lytter til ønsker og afleverer flere løsningsforslag, så bygherren har noget at tage stilling til. Så kan han eller hun pege på lige det, som er behovet og måske et behov, som de ikke selv så. Vi er først tilfredse og færdige med arbejdet, når vi står med en glad kunde, person eller forening, som havde en plan eller en drøm, der er blevet til virkelig.

Hvilke typer af opgaver har i specialiseret jer i?
- Vi er totalrådgivere inden for renovering, vedligehold og udvikling af eksisterende byggeri. Vores opgaver er forskellige i både størrelse og teknik. Fra renovering af Frimurerordenens palæ og Stamhuset på Østerbro til projektstyring af nye badeværelser i en ældre andelsboligforening på Amager. Og så udfører vi også større optimeringer af store, ældre betonblokke, som den aktuelle renovering af Studsgaarden på Østerbro, hvor vi netop benytter facadeplader fra Steni.

Hvordan indgår bæredygtighed i jeres arbejde?
- Bæredygtighed er lidt af et modeord, der kan dække over mange luftige ting. I Gaihedes tilfælde bruger vi det meget konkret. For os er bæredygtighed flere ting. Renoveringerne er miljømæssigt optimeret med de rette materialer, og så handler det om økonomisk og byggeteknisk bæredygtighed.
Vi ombygger, vedligeholder og optimerer eksisterende konstruktioner, og det bør man gøre i langt højere grad både af hensyn miljøet og for at bevare de arkitektoniske pejlemærker i byrummet.

Hvilke krav har du til facadeplader?
- Som til alle andre byggematerialer - de er høje. Vi peger på materialer, som vi har et godt kendskab til og ved, at vi kan stå helt inde for. De skal både byggeteknisk og holdbarhedsmæssigt være i top.
Det vil sige, at vi bruger kvalitetsprodukter, der udstråler soliditet, og så skal de være til at håndtere, og ikke mindst skal de kunne oppebære kvaliteten i mange årtier – æstetisk og styrkemæssigt.

Hvordan ser du byggebranchens udvikling?
- Overordnet er der kommet lidt mere gang i hjulene igen, og der bliver fokuseret på samlede kvalitetsløsninger, og det er rigtig positivt. Inden for vores område, renovering, sker der rigtig meget. Renovering er blevet trendy blandt arkitekter og rådgivere. Det handler både om ressourcer og værdier. Vi vil gerne både bevare og modernisere på den rette måde.