AB Studsgaarden
AB Studsgaardens syv betonblokke har fået en markant facaderenovering, som både giver blokkene et moderne udtryk og betyder lavere varmeregning og mindre træk fra ydervæggene.
En omfattende renovering af AB Studsgaarden er ved at være færdig. Renoveringsarbejdet i AB Studsgaarden omfatter bl.a. nye vinduer, isolering og nye facadeplader. De nye tiltag bringer bebyggelsen helt i front rent energi - mæssigt. AB Studsgaardens nye facade er tegnet af cand. arch. Søren Just fra Gaihede Rådgivende Arkitekter & Ingeniører, som er to - talrådgiver på projektet.
Facaden består af Steni Colour plader, Steni-hjørneelementer og Steni U-elementer i forskellige farver og glansgrader, som i sammensætningen giver en levende og helstøbt facade.
- Denne pladetype var ønsket af bestyrelsen i AB Studsgaarden. De havde undersøgt forskellige tyndpladekonstruktioner og var mest tilfredse med Steni. Pladerne er stærke og har en god farveægthed, og så har de nogle hjørneløsninger, jeg godt kan lide, fortæller Søren Just og fortsætter:
– Det er muligt at lade facaden fortsætte ubrudt hele vejen rundt om hjørnerne, så man ender med en flot finish. Til facaden tegnede jeg et mønster med udgangspunkt i det gyldne snit ved at bruge plader i både mat, halv-mat og blank i fire forskellige farvenuancer. Det giver et flot liv i facaden.
Facadens mønster stillede krav til logistikken på byggepladsen og til levering af pladeelementer. Projektleder Jacob Lundstrøm fra entreprenøren på projektet, Snedkermester Arne Pedersen A/S, fortæller:
- Steni forstod vores ønsker til, hvordan pladerne skulle pakkes og leveres. Vi ønskede at få de 12 forskellige pladetyper leveret opdelt, så vi ikke skulle flytte rundt på pladerne for at få fat i den rigtige. For os er alt, der skal håndteres to gange, én gang for meget. Vi sparede tid ved, at Steni pakkede og leverede efter vores ønsker.
En kraftig forbedring
Ifølge Gorm Rosenbech, ejendomsinspektør i AB Studsgaarden, mærker beboerne allerede fordele ved renoveringen:
- Vi valgte Steni Colour, fordi vi kunne se, at de bygninger, der havde disse facadeplader stadig stod pæne efter mange år. For beboerne er renoveringen en kraftig forbedring, som vi kommer til at mærke på den næste varmeregning.