Det bedste valg for bygherren ifølge entreprenøren
STB Byg har anvendt facadepladerne Steni Colour på det nyopførte 8-talsformede Samsøvej Plejecenter i Holbæk. Entreprenøren vægter nemlig lang levetid på materialer, minimal vedligeholdelse og æstetik højt i sine byggerier.
Samarbejdet med Steni giver de bedste muligheder for at tilfredsstille landets bygherrer. Det skyldes ifølge Lasse Lindkvist Hansen, produktionsdirektør i STB Byg, at kunderne kan få indfriet deres høje krav til produkter og produktgaranti herpå, minimal vedligeholdelse samt æstetik.
”Vores kunder vil have det bedste produkt – specielt når det gælder vedligeholdelse. Der er mange, som er begyndt at kigge på livstidsomkostninger frem for blot byggeriets omkostninger. Når det gælder tag og facade, er det vigtigt for kunderne, at der er minimale omkostninger forbundet med vedligehold og renovering i fremtiden,” siger Lasse Lindkvist Hansen og fortsætter:
”Det betyder meget for os, at Stenis produkter har en lang levetid. Som entreprenør har vi kun en femårig garantiperiode, men vi vil gerne lave byggerier med materialer, der holder så lang tid som muligt. For en bygherre er det jo afgørende, at det er materialer, der holder.”
40 års garanti er med til at vinde sager
Han fremhæver også Stenis 40 års garanti på tag og facade som et vigtigt salgsargument.
”Jo mere garanti på materialerne, jo større garanti er der for, at omkostningerne til efterfølgende vedligehold og renovering bliver så minimale som muligt. Vi får et plus i bogen, hvis vi i en konkurrencesituation kan tilbyde et byggeri med minimale udgifter til materialer og vedligehold, og samtidig kan tilbyde en længere garanti end de andre. Den lange levetid og 40 års garanti betyder alt i forhold til at vinde sager.”
Byggerier der skiller sig ud
Står det til Lasse Lindkvist Hansen, skaber Stenis produkter værdi i alle former for byggerier. Det kan være alt fra plejehjem og skoler til boligejendomme, til kulturinstitutioner og rådhuse. Stenis facadeplader kan nemlig både bruges til fulde facader og facader, der er splittet op mellem forskellige facader.
Foruden garanteret lang levetid og minimale omkostninger til vedligeholdelse er der også en anden årsag til, at Stenis produkter er det bedste valg for STB Byg og de bygherrer, entreprenøren arbejder for.
”Stenis produkter fås i rigtig mange farver og forskellig glans, så bygherre og arkitekter har gode muligheder for at folde sig ud i forhold til det æstetiske. Steni gør det muligt at få et byggeri, der ikke ligner alle andre,” siger Lasse Lindkvist Hansen og fortsætter:
”Vi oplever, at både private og offentlige bygherrer gerne vil lave byggerier, der skiller sig ud, og som samtidig virker efter hensigten. Stenis produkter giver gode muligheder for dette. Og ofte er det også med nytænkning, man vinder projekterne.”