En nyhed, der holder længe
Millioner af kvadratmeter fibercementtage er efterhånden modne til udskiftning og det store spørgsmål er, hvilket materiale man skal erstatte det gamle materiale med. Det arbejder man med i boligforeninger over hele Danmark. I Holstebro har bygningschef Jørn B. Ladekjær fundet et nyt og innovativt svar: Steni tag.
Kendt kvalitet. Ny anvendelse!
Steni tag er allerede valgt som tagmateriale til et pilotprojekt i Holstebro, hvor det bliver lagt på næsten 5.000 m2 tag.
Med Tag-udgaven Steni Protego har de enkelte plader fået en ny størrelse og en anden kantforsegling. Når man skærer pladerne for at bruge dem til facadeplader, støder den ene kant op til den næste. Men når man bruger den til tagplader, får man en åben skæring, der i teorien kunne være modtagelig for alger. Det problem er Steni kommet i forkøbet ved ganske enkelt at lade overfladeforseglingen fortsætte rundt om den skårede kant. På den måde bliver hele pladen lukket af med den samme bestandige overflade, der er kendt fra Steni til facadebrug.– Vi havde i forvejen gode erfaringer med Steni som facade-plader og synes det var oplagt også at bruge pladerne til renovering af vores tage. Derfor kontaktede vi Steni i Norge og fortalte om idéen. I dag er vi i gang med det første pilotprojekt, hvor Steni bliver brugt som tagplader på næsten 5000 m2 tag, siger Jørn B. Ladekjær.
Pladerne er nemme at håndtere og så er de så stærke, at man sagtens kan gå på plader, der lige er lagt.Jørn B. Ladekjær
Trædefast og nemt at arbejde med
Den nye løsning med Steni kræver ingen ændringer i tagkonstruktionen. Steni tag vejer nemlig det samme som et tag af fibercement, og derfor skal spærrerne i taget ikke laves om. Det gør arbejdet med renoveringen billigere. Steni tag er fremstillet i 60x60 som er en håndterbar størrelse, der er nem at arbejde med for håndværkerne.
Den eneste ulempe, der har vist sig i pilotprojektet er, at pladen er glat. Det betyder, at sne rutsjer af og derfor skal taget evt. have monteret et snefang over døre og indgangs-partier. Men det er en lille investering i forhold til den samlede gevinst og besparelse på den kommende renovering og vedligeholdelse.
Hurtig montering
– De første erfaringer fra pilotprojektet er at Steni tag er nemt at lægge på og pladerne er hurtigt blevet populære blandt håndværkerne. Pladerne er nemme at håndtere og så er de så stærke, at man sagtens kan gå på plader, der lige er lagt. Som håndværke skal man altså ikke lede efter lægter, hvor man kan sætte fødderne. det betyder at arbejdet med monteringen af det nye tag går hurtigere end beregnet, siger Jørn B. Ladekjær.
Lang levetid
Steni tag er lavet af samme materiale som Steni pladerne. Og derfor ved man på forhånd, at taget kan ligge i 40 år uden problemer. Til sammenligning kan et tag af tagpap ifølge Byggeskadefonden ligge i 20 år, før det skal skiftes ud. Og allerede efter 2 år vil det være fyldt med alger.
Da vores boligforening skulle skifte tage, kunne vi have valgt tagpap. Men tagpap betyder vedligeholdelsesomkostninger og en levetid, der er begrænset til 20 år. Med Steni tag har vi 40 års garanti. Der er ingen ru overflader, hvor skidt og alger ellers hurtigt sætter sig. Og det betyder mindre udgifter til vedligeholdelse og et tag, der bliver ved med at se pænt og gedigent ud i mange år. Taget er meget stærkt i modsætning til tage af fibercement, som vi hvert år skal gå efter for skader bl.a. fra nedfaldne nytårsraketter, siger Jørn B. Ladekjær.
Et Steni tag, der er oplagt som diagonal «skiffer», er efter min mening ikke kun et tag. Det er også en investering i husets udseende og hele boligafdelingens fremtoning – det skal være et sted, hvor man er stolt over at bo, siger Jørn B. Ladekjær.