Farvestrålende læringsmiljø

Funktionelle boliger og et stramt vedligeholdelsesbudget var de to vigtigste aspekter, da man skulle designe kollegierne Remmen og Bjølstad i Østfold.

Studiestart i helt nye omgivelser!

I starten af september var der officiel åbning af Bjølstad-kollegiet i Fredrikstad, som er beklædt med douglasgran og skrigorange facadeplader fra Steni.

– Orange er Østfold studenterforenings signaturfarve, men vi havde også et ønske om at skabe omgivelser, som holder godt over tid, siger Tone Krange Thorsen, som er daglig leder af BAS Arkitekter, der har stået for udformningen af både Remmen i Halden og Bjølstad i Fredrikstad.

– Der er en stor udskiftning af beboere på kollegier, og vi ved af erfaring, at det slider meget.

Bjølstad-kollegiet har fået en iøjnefaldende og varm orange farve. En signaturbygning, som ifølge Østfold studenterforening er skabt på de studerendes præmisser.

Bygningerne skal kunne holde til at "få nogle tæsk", og løsningerne skal derfor være holdbare, så man undgår synlig slitage efter få år.​​ Tone Krange Thorsen, daglig leder hos BAS Arkitekter​​

Krange Thorsen forklarer, at synlig slitage faktisk fører til yderligere forfald, eftersom beboernes adfærd afspejler omgivelserne.

– Et vigtigt aspekt i forhold til både Remmen og Bjølstad var, at studenterforeningen har et stramt vedligeholdelsesbudget. Derfor valgte vi en beklædning af douglasgran, som var askebehandlet og overfladebehandlet med jernvitriol. Derudover har vi arbejdet tæt sammen med Steni om at finde den helt rigtige farve og glans til facadepladerne, forklarer Tone Krange Thorsen.

Til Remmen-bygningen er der brugt fire forskellige farver med farvekoderne NCS S 4040-G70Y M, NCS S 4040-G70Y HG, NCS S 5030-G30Y M og NCS S 5030-G30Y HG.

Kollegiet bidrager til byudviklingen i Fredrikstad.​​ Rita Hirsum Lystad, SiØ​​

 

– Det har været spændende at være en af de første til at bygge et højhus i træ. Vi har fået positiv feedback fra de studerende om brugen af massivt træ, praktiske løsninger og boligmiljø, og vi har opnået en høj kvalitet til en pris, som er overkommelig for de studerende.

Omfattende brug af træ kombineret med facadeplader i klare farver skaber trivsel og et varmt og positivt miljø, siger Rita Hirsum Lystad, som er direktør for Østfolds studenterforening.

– Vi oplever også, at kollegiet bidrager til byudviklingen i Fredrikstad, hvor det ligger som et farvestrålende indslag tæt på campus og byens centrum. Målet om at bygge for fremtiden med fokus på de studerendes behov fra start til slut i byggeprocessen er blevet indfriet. Nu håber vi, at de studerende oplever, at der er et trygt og godt miljø på kollegierne, så de kan få en god studietid.

Til Remmen-kollegiet har man brugt grønne plader fra Steni, som i kombination med bæredygtig douglasgran understreger, at projektet tager hensyn til naturområderne omkring bygningerne.

Ved Bjølstad skaber de orange Steni-plader debat og engagement. Arkitekten ønskede en nuance, der mindende om okkerfarven Daffodil yellow, og Steni endte med at producere en farve med NCS-koden S1080-Y30R i 50/50 halvmat og halvglans.

– Vi arbejdede længe på at ramme den helt rigtige farve og glans, og der skulle mange forsøg til, før vi fandt den endelige løsning, siger Krange Thorsen.

– Resultatet er blevet rigtig godt. Området omkring Bjølstad skal videreudvikles med høje bygninger, hvilket vil få kollegiet til at skille sig mindre ud. Centralt i bygningen har beboerne adgang til et rart og levende udendørsområde, som er skærmet mod trafik og støj.

Teknisk tegning af facaden.

Aspekter som miljøhensyn, stramme vedligeholdelsesbudgetter og mange beboere på relativt korte ophold var med til at definere de nye kollegier i Fredrikstad og Halden. Gode materialevalg og et inspirerende udtryk skal sikre en høj boligkvalitet for nuværende og kommende studerende.

Et vigtigt aspekt har været lave vedligeholdelsesomkostninger. Derfor er Remmen-kollegiets facade beklædt med en kombination af Steni-plader og massivt træ, som er behandlet med jernvitriol.

Er du nysgerrig efter at se, hvordan Bjølstad-byggeriet er gået til?

Så ta et kig på Ove Skår Entreprenør og Eiendomsutvikling sin website!