Hørning Børneunivers

Hørning Børneunivers er Danmarks største dagsinstitution med plads til 250 børn, og den er opført som OPP (Offentlig Privat Partnerskab), hvor Skanderborg Kommune forpligter sig på til at leje bygningerne for en 30-årig periode. Dobbeltrollen som bygherre og entreprenør har givet anledning til nye overvejelser omkring valg af byggematerialer for Risskov Entreprise A/S.

Hørning Børneunivers blev afleveret i august sidste år, og projektleder Niels Christian Eriksen fra Risskov Entreprise kan fortælle, at både børn og pædagoger foreløbig har været meget tilfredse med den 2.900 m² store, integrerede institution. – Vi har en stor interesse i, at brugerne er tilfredse, så vi er jævnligt i kontakt med institutionen. Ud over vores faste kvartalsmøder, har vi et vedligeholdelsesprogram, der betyder, at ingen mindre ting får lov at udvikle sig, fortæller Niels Christian Eriksen og fortsætter:

– I det hele taget har vi været yderst seriøse omkring driftsaspektet ved projektet, og da aftalen løber over 30 år, så har vi været tvunget til at tænke langsigtet. Her kan det ofte betale sig at betale lidt ekstra i starten, og vi har valgt Stenis facadeplader på grund deres holdbarhed. Men man kunne også overveje at udskifte pladerne om 15 år og give bygningen et nyt look til den tid.

Facadens farvespil
Institutionen er tegnet af Pluskontoret Arkitekter, som har valgt facadeplader i forskellige grønne nuancer, og for sagsarkitekt Kristian Nordheim, så spiller Stenis frie farvevalg en stor rolle i materialevalget: – Vi laver mange skoler og børneinstitutioner, og når vi skal have plader på facaden med variationer over et farvetema, så henvender vi os som regel til Steni. De har fokus på hurtig service, så det er nemt at få prøver og rådgivning, hvilket har været medvirkende til, at vi har haft et yderst vellykket projekteringssamarbejde med Steni.

Mooncartesten er en test, der kan benyttes til at teste holdbarheden af facadebeklædning på skoler, daginstitutioner og idrætsanlæg.

Læs mere på Wikipedia.

FAKTA

  • Bygherre: Risskov Entreprise A/S
  • Bruger: Skanderborg Kommune
  • Rådgiver: Pluskontoret Arkitekter
  • Ingeniør: Grontmij
  • Entreprenør: Risskov Entreprise A/S
  • Adresse: Toftevej 57, 8362 Hørning
  • Afleveret: August 2012
  • Omfang: 2900 m2