Et af Lofotens vartegn

Klippeformationen Svolværgeita rager højt op uden for Svolvær. Men inde i byen får den kamp til stregen af Råfisklagets højhus, som er dekoreret med søkort, fyrlygter og fyrvinkler.

– Bygningen blev forvandlet fra et gustengrønt monstrum til Lofotens hvide svane.

Sådan udtrykker arkitekt Ole Wiig, partner i NSW Arkitektur, den forandringsproces, som han og hans arkitekter stod bag i forbindelse med renoveringen af bygningen, som huser Norges fiskeriforenings afdeling i Svolvær.

Nedslidt

Den engang så nedslidte bygning bar præg af et ophobet vedligeholdelsesbehov.

– Facaderne på denne arkitektoniske perle var præget af en svunden tid, mener Wiig. Bygningen havde oprindeligt en facade af pudset beton, men var blevet beklædt med korrugerede metalplader.

– Råfisklaget bad os om at gøre noget ved bygningen. Energiregnskabet for bygningen var efterhånden blevet lige lovligt spændende læsning, så tiden var inde til en gennemgribende forandring.

Det var naturligt at benytte Stenis facadeplader. Selskabet tilbyder en bred vifte af farver, glansgrader og størrelser. Jeg har svært ved at forestille mig, at vi kunne have gennemført projektet uden Stenis teknologi.​ Ole Wiig, arkitekt og partner i NSW Arkitektur​

Indbydende bygning

Råfisklaget har en flot og majestætisk bygning midt i Svolvær, fortæller Wiig. Den ligger kun et stenkast fra Torvet og har udsigt over hurtigrutekajen, klar til at tage imod passagererne, så snart de ankommer til Lofotens hovedstad.

– Et navn forpligter, og det har Råfisklaget i dén grad levet op til, mener Wiig, som fortæller, at alle vinduer blev skiftet ud med energivinduer af høj kvalitet, og at bygningen blev efterisoleret efter alle kunstens regler.

Dekorerede hele gavlen

– Bygningen blev ikke kun genstand for energimæssig bevidsthed, men fik også en fysisk ansigtsløftning, fortæller Wiig. Man ønskede at forvandle bygningen med udtryk hentet fra vores tid.

– Uden på isoleringen blev der monteret Steni-facadeplader i hvid højglans. Det helt store samtaleemne blandt indbyggerne i Svolvær blev dog den løsning, som arkitekterne hos NSW valgte til den store, tomme gavl ud mod Havneparken. Nordvæggen er prydet af søkort, fyrvinkler og fyrlygter badet i et kraftigt lys på en marineblå baggrund.

– Ønsket om at udtrykke både Råfisklagets virksomhedsområde og deres fremtidsrettede profil var den del af det arkitektoniske arbejde, der blev den største berigelse for omgivelserne.

Stor variation

Vægudsmykningen tager udgangspunkt i et søkort over det lokale farvand.

– I stedet for at vælge fiskestimer eller andre fiskerelaterede motiver føltes det stærkere at skabe en tredimensionel tolkning af et søkort, siger Wiig. Det var Stenis teknologi, der muliggjorde tolkningen af et søkort fordelt over seks etager.

– Det var naturligt at benytte deres facadeplader. Selskabet tilbyder en bred vifte af farver, glansgrader og størrelser. I Svolvær brugte vi kun blanke plader, fortæller han.

Wiig fortæller, at de har et godt kendskab til Steni, og at de har benyttet sig af facadepladerne i andre projekter, blandt andet Kystens Hus i Tromsø og Sirkus Shopping i Trondheim, hvor man anvendte både blanke og matte facadeplader.

Vigtig kompetence

Det store udvalg af både farver og glansgrader er vigtige årsager til, at valget faldt på Steni.

– Men også punktligheden spillede ind. Pålidelige leverancer er vigtige, siger Wiig. Han fortæller, at hans samarbejde med Steni foregår på mange stadier, fra tidlige forespørsler og vurderinger helt frem til færdiggørelsen.

– Vi har et tæt og godt samarbejde, siger Wiig og tilføjer, at Steni bidrager med råd og input, blandt andet når det drejer sig om, hvad der er teknisk muligt.

– Vi kan benytte os af deres kompetencer, når vi har behov for det, siger han. Projektet i Svolvær er et kompliceret og krævende puslespil.

–  Jeg har svært ved at forestille mig, at vi kunne have gennemført projektet uden Stenis teknologi, siger Wiig.