Usynlige solceller i taget sænker energiforbrug med over 100.000 kr.
På kursus- og konferencecenteret, Fuglsangcentret, er 6.000 kvadratmeter tag blevet udskiftet med en tagintegreret solcelleløsning fra STENI og Solartag.dk. Resultatet er en tagløsning, hvor solcellerne ikke kan ses, og som på få måneder har sænket energiforbruget med over 100.000 kroner.
Kursus- og konferencecenteret, Fuglsangcentret, ligger i Fredericia og ejes af Dansk Blindesamfund. I dag dækker solceller 1.400 kvadratmeter af Fuglsangcentrets næsten 6.000 kvadratmeter store tag. Ved installationen blev den forventede ydelse fra solcelleløsningen estimeret til 148.000 kilowatt-time pr. år, men allerede på få måneder har solcelleanlægget produceret over en tredjedel af den forventede årlige produktion.
”Fra slutningen af marts til slutningen af maj er der produceret over 60.000 kilowatt-timer, hvilket svarer til en besparelse på vores energiforbrug på over 100.000 kroner. Det er langt over det forventede,” fortæller Fuglsangcentrets ejendomsservicetekniker, Bo Ravn, og fortsætter:
”Jeg viser ofte taget frem for vores gæster, der nogle gange har svært ved at tro på, at der overhovedet er solceller på taget.”
”Fra slutningen af marts til slutningen af maj er der produceret over 60.000 kilowatt-timer, hvilket svarer til en besparelse på vores energiforbrug på over 100.000 kroner. Det er langt over det forventede.Bo Ravn, ejendomsservicetekniker Fuglsangcentret
Usynlig og æstetisk løsning
Danske Blindesamfund valgte at udskifte taget på Fuglsangcentret, da undertaget og tagets oprindelige fibercementplader var udtjente og skrøbelige. Vedligeholdelsesudgifterne steg i takt med, at pladerne gik i stykker, og det var en uholdbar løsning.
I forbindelse med renoveringen af taget, ønskede Dansk Blindesamfund at bevare og respektere Fuglsangcentrets arkitektoniske særkende, der var præget af kvadratiske mørkegrå tagplader, monteret diagonalt i samme mønster på tag og facade. Det betød, at der blev stillet særligt to krav til den nye tagløsning. Det fortæller Grethe Andersen, hoteldirektør på Fuglsangcentret:
”Vi er glade for vores karakteristiske bygninger, og det nye tag skulle derfor respektere bygningernes æstetik. Samtidig ønskede Dansk Blindesamfund en energivenlig løsning, og det var derfor oplagt at undersøge muligheden for at placere solceller på vores mange sydvendte tage.”
Solceller er integreret i taget
Dansk Blindesamfunds ønske om en æstetisk solcelleløsning, der harmonerede med den originale arkitektur betød, at flere løsninger blev valgt fra undervejs.
”Vi præsenterede forskellige løsninger, og bygherre valgte løsningen, hvor tagpladerne integreres med solceller, der ligner tagpladerne, i tagkonstruktionen. Det var den mest æstetiske løsning,” siger Søren Schaldemann Hansen, projekteringsleder ved ISAGER Arkitekter og rådgiver på projektet, og tilføjer:
”Taget ser imponerende ud. Det er kun, når solen står højt på himlen, at man fornemmer, at det ikke er den samme tagbeklædning, der dækker hele taget, fordi solcellerne får et mørkeblåligt skær. Ellers ser man det ikke.”
Bygherre valgte løsningen, hvor tagpladerne integreres med solceller, der ligner tagpladerne, i tagkonstruktionen. Det var den mest æstetiske løsning.Søren Schaldemann Hansen, projekteringsleder ved ISAGER Arkitekter
Solcellerne fra Solartag.dk er kvadratiske og har samme størrelse som tag- og facadepladerne fra STENI. Derfor er det det muligt at montere tagplader og solceller i samme diagonale mønster, som på det gamle tag, og derved bevare den originale arkitektur.
”Vi er stolte af den løsning, som vi har fået, og samtidig er selve tagpladernes holdbarhed også en stor fordel. De gamle fibercementplader knækkede, når vi skulle tilse taget, men tagpladerne fra STENI kan vi faktisk hoppe på uden, at der sker noget. Tagpladernes 40 års garanti betyder, at vi fremover forventer at spare en masse penge på vedligehold,” Siger Bo Ravn.
Solceller skaber nye energirigtige muligheder
På Fuglsangcentret handler renoveringen af taget dog ikke kun om økonomi. Ifølge Grethe Andersen arbejder Dansk Blindesamfund løbende på at styrke Fuglsangcentrets bæredygtighed, og her er investeringen i en tagintegreret solcelleløsning et godt udgangspunkt for det fremtidige arbejde:
”Det er vigtigt for os, at nedbringe vores energiforbrug, og allerede i dag drives airconditionanlæggene i vores konferencelokaler udelukkende af solenergi. Derudover står vi overfor en renovering af vores svømmehal, og derefter forventer vi også at kunne bruge energien fra solcellerne til at drive svømmehallen mere energirigtigt. Solcelleanlægget har givet os mulighed for at tænke energirigtigt, når vi udvikler Fuglsangcentret, og det forventer vi os meget af.”