Nyt koncept for bæredygtigt genbrug af facadeplader

Genbrug af byggematerialer er nutidens og fremtidens svar på flere globale miljøudfordringer. Nu lancerer vi Steni Colour Reuse – facadeplader som kan bruges flere gange.

Fra deponi til genanvendelse og genbrug

Forestil dig et gammelt byggeri som rives ned. Har du tænkt over at enkelte dele af byggeriet fortsat kan bruges og derfor ikke burde sendes til deponi? Dette er desværre sket i flere tilfælde med vores facadeplader, som har en forventet levetid på over 100 år. Derfor lancerer vi nu Steni Colour Reuse, et sæt standardiserede facadeplader som sætter genbrug i system. 

Se videoen herunder som forklarer funktioner og fordele ved Steni Colour Reuse.

 

 

 

I Steni har vi et stærkt fokus på miljø og bæredygtighed og arbejder på at minimere negativ miljøpåvirkning i byggebranchen ved at optimere vores produktion, produkter, processer og distribution.

Vi ønsker at sende så få materialer som mulig ud af kredsløbet og er derfor i gang med at industrialisere bæredygtig genbrug af facadepladerne. Vores mål er at 100 % af Steni Colour Reuse skal kunne genbruges efter at have udstået sin tid i et byggeri. Enten at de benyttes som de er, eller ved at de opgraderes med ny farve hvis kunden ønsker det. Dette er med til at løse de store miljøudfordringer vi har i verden i dag.

Fleksible løsninger med plads til kreativitet

Det er let at tænke at en ordning med genbrug af standardiserede facadeplader giver store begrænsninger for design af byggeriet, men sådan er det ikke med Steni Colour Reuse. Formaterne giver fleksibilitet til at ændre design og monteringsretning fra et byggeri til et andet med de samme plader.

Vores langsigtede mål er at bygningen ses på som et midlertidigt opholdssted for vores facadeplader. Dette kræver kendskab til byggemetoder, design og materialer. Men vigtigst af alt for et genbrugsprodukt er ekstremt lang levetid og tekniske kvaliteter som gør det muligt at montere, demontere og installere produktet igen uden at det bliver ødelagt i processen. De fleste andre typer facadeplader vil have store udfordringer når de demonteres, transporteres og remonteres, så som revner og knækkede plader. Soliditeten og slagfastheden indbygget i Stenipladerne sikrer at dette ikke er et problem hos os.

I videoen herunder ser du nogle designmuligheder baseret på de 12 formater i Steni Colour Reuse.

 

Mens vores almindelige Steni Colour facadeplader leveres i næsten alle tænkelige formater og faconer, har Steni Colour Reuse 12 forskellige pladestørrelser med standard boremønster – tilsvarende tankesættet bag Lego®. Med disse pladeformater, 80 standardfarver og 3 glansgrader er variationsmulighederne enorme. Den indbyggede mulighed for horisontal, vertikal og diagonal montering giver arkitekter og bygherrer et unikt spillerum for at lave unikke facadeudtryk.

Udvikling for fremtiden

I byggebranchen ser vi allerede i dag øget fokus på genanvendelse da man i større grad skal vælge produkter som er egnet til genbrug og materialegenvinding. Den måde at tænke på ved vi kommer til at blive mere almindelig. Det er fordi myndigheder, bygherrer og afgiftssystemer allerede har iværksat krav, forordninger og love som vil sikre en plads til genbrugsmaterialer.

Indtil nu har genanvendelse i byggebranchen som regel betydet at byggematerialer blev brudt ned i enkelt bestanddele – og derefter at råstofferne blev brugt i andre produkter og sammenhænge. Det er en god måde at blive mere bæredygtige på. Men vi mener at genbruge materialerne som de er, er en endnu bedre løsning på verdens miljø- og råvareudfordringer. Her er produkter som Steni Colour Reuse et godt valg og et stort skridt i den rigtige retning. Enten ved at de genanvendes direkte på nye byggerier eller via opgradering.

Efter mere end 60 års brugserfaring, med 60 års garanti og en forventet levetid på over 100 år, er vi trygge ved genbrugsmulighederne for Steni plader.​ Når disse produkter ikke skal bruges mere, en gang langt ude i fremtiden er der flere muligheder for genanvendelse. De kan brydes ned til små fragmenter og bruges til fyldstof i nye facadeplader, tag- og tunnelmembraner, betonforstærkning, jordforbedringsmiddel, isolering eller andre byggematerialer.

Fra lineær- til cirkulærøkonomi

FAKTA

Steni Colour Reuse

Facadesystemet designet til genbrug

  • 12 forskellige pladestørrelser
  • Stort farveudvalg
  • Enkelt at montere og demontere
  • Standardiseret boremønster
  • Slagfast - tåler hård håndtering

Bestil en ny og en +30 år gammel steni facadeplade

Udfyld nedenstående, så sender vi 2 prøver til dig.

Sammenlign en ny og en brugt Steni facadeplade: Få en vareprøve på begge.

Jeg vil gerne have en prøve på en ny og en +30 år gammel steni plade

Har du brug for lidt mere end vareprøver og vil du høre hvordan Steni passer ind i DGNB og bæredygtige byggeri? Det kommer vi gerne ud og fortæller om.