Sådan sikrer du totaløkonomien og undgår utilsigtede udgifter til vedligehold når du projekterer nybyg og renovering med lette facadeplader

Uanset om du skal bygge eller renovere, uanset om du bygger boliger eller skoler og institutioner, så er der mange penge at spare, ved at være omhyggelig med sine krav til materialevalg, når der projekteres.

Høng skole, Bygherre: Kalundborg Kommune, Arkitekt: H+

Hvis vi stiller det lidt firkantet op, så er udgangspunktet følgende dilemma:

Det er i bygherres interesse at finde et materialevalg som giver den bedste totaløkonomi. At finde et materiale som ikke løbende kræver udskiftning eller dyr vedligeholdelse. Det er entreprenørens interesse at levere, det som er beskrevet og lige præcist er godt nok. Efterfølgende omkostninger for bygherre er af mindre eller ingen betydning for entreprenøren. Det betyder at det er altafgørende, hvilke krav bygherre og dennes rådgiver stiller i udbud til materialernes egenskaber. Hvis der ikke stilles krav, vil det resultere i billigst mulige produkt uden hensyn til totaløkonomi.

Udfordringen, når der projekteres:

Det er IKKE nok at skrive vedligeholdelsesfri og robust !!

Undgå at entreprenør vælger for ringe materialer, som ikke holder i længden

Det er vigtigt at jeres udbudsbeskrivelser stiller de rigtige krav til de byggematerialer, som entreprenøren tilbyder og ender med at levere.

Ofte beskrives en vedligeholdelsesfri facadeplade og der leveres en plade, som ikke kan vedligeholdes…

- som knækker, når man sparker til den

- misfarves over tid

- hvor graffiti ikke kan fjernes

- når pladen ridses, så gælder garantien ikke mere

 Det var ikke dette man mente med vedligeholdelsesfri, men det var det man fik.

 

Åbyhøjgård. Byggherre: AL2bolig

Det er altafgørende at man MEGET konkret beskriver, hvad man vil have

 Hvor det er relevant beskriv:

- Pladerne skal kunne tåle slag, stød og spark fra fx mooncars, boldspil og parkerede cykler uden at knække.

- Snavs, graffiti mv. skal kunne afrenses, uden at beklædningsmaterialet på forhånd er forbehandlet, og uden at overfladen påvirkes.

- Beklædningsmaterialet må ikke delaminere, revne eller frostsprænge under normale klimaforhold.

- Ridser må ikke påvirke garanti på og levetid for pladerne.

- Pladen skal have minimum 5 års farveægthedsgaranti

- Pladen skal have minimum 25 års funktionsgaranti

Tag kontakt, når du som bygherre eller rådgiver sidder med et projekt, hvor vi skal hjælpe jer med en udbudstekst som sikrer fokus på bedste totaløkonomi.

Vi kan hjælpe med:

  • Inspiration til udbudstekst, som sikrer totaløkonomi
  • Materiale og montage optimering
  • Forberedelse til genbrug
  • Dokumentation
  • Farvevalg

Her finder du kontaktperson