Færdige elementer med facadeplader fra Steni til Vestfold sygehus
På opdrag fra Skanska og Link Arkitektur har elementfabriken RVT leveret færdige elementer med facadeplader fra Steni til Vestfold sygehus.
– Elementmontering med færdige facadeplader er helt klart fremtiden i byggebranchen, siger Hans Øyvind Stai, som er montageleder hos RVT.
Han står uden for Vestfold sygehus i Tønsberg, hvor Skanska har fået til opgave at udvide sygehuset med nye bygninger, som skal huse afdelinger til psykiatriske og somatiske sygdomme.
Til projektet har RVT leveret færdigproducerede elementer, som er enkle at montere på byggepladsen.
– Fordelen ved at levere elementer med færdige facadeplader til byggepladser er, at man sparer tid og klargøringsplads. Det er en effektiv måde at bygge på, som resulterer i en tæt bygning og færdige overflader langt hurtigere, end det ville have været muligt på traditionel vis, siger Stai.
MONTERING: Her bliver elementerne monteret på sygehusbygningen.
Holdbarhed over tid er afgørende
Arkitektkontoret Link Arkitektur fik til opgave at designe og tegne de nye bygninger til sygehuset. De var ikke i tvivl om, hvad de var på udkig efter, da de skulle vælge løsninger og materialer til facaderne.
– For os er det vigtigt at vælge robuste materialer, som holder længe. Facaderne skal blive stående i lang tid, og så er det vigtigt, at produktet har en lang levetid, så facaden ser så pæn ud som muligt så længe som muligt, siger arkitekt hos Link Arkitektur, Hugh Serendahl.
Resultatet blev, at elementfabrikken RVT fik til opgave at producere færdige elementer med facadeplader fra Steni.
– Steni-plader er meget robuste, og det er grunden til, at vi valgte dem. Samtidig har de 60 års garanti og er utroligt enkle at vedligeholde, så der er rigtig mange plusser ved disse plader, siger arkitekten.
UNIKT DESIGN: Facadepladerne fra Steni giver bygningen et råt udseende som vækker opmærksomhed.
Godt samarbejde
RVT, som har stået for selve produktionen af elementerne, har også udelukkende positive ord at sige om facadepladerne fra Steni, som de har oplevet som robuste og enkle at arbejde med.
– Det mest kritiske ved at vælge facadeplader er, at de skal være enkle at bearbejde og kunne tåle at blive håndteret og transporteret. Samtidig skal de være enkle at montere. Det oplever vi, at disse facadeplader er, siger RTV's fabrikschef, Amund Behrns.
Han fortæller desuden, at samarbejdet med Steni generelt har været godt, og at de har fremstået som en fleksibel og tilpasningsvillig samarbejdspartner.
– Vi har fremskyndet leverancer, vi har udsat leverancer, og vi har fået pladerne til hvert eneste element leveret færdigsorterede. Samarbejdet har været fremragende, siger fabrikschefen.