Guld til Telia-bygning med facadeplader fra Steni

Da Telia skulle bygge sit nye, moderne og miljøvenlige datacenter i Helsinki, valgte arkitekten at beklæde dele af bygningen med facadeplader fra Steni. Det miljøvenlige valg har nu givet bygningen en LEED guld-certificering.

Det gigantiske datacenter udmærker sig først og fremmest som en særdeles veldesignet og opsigtsvækkende bygning i udkanten af Helsinki. Bygningen har en facade med et varieret udtryk, hvad angår både lys, skyggevirkninger og farver. Bag facaden har Telia indrettet et lokale med et brutto gulvareal på næsten 34.000 kvadratmeter, der er spækket med moderne, miljøvenlige og bæredygtige løsninger.

– Den vigtigste grund til, at vi valgte facadepladen Steni Vision, er, at den svarer godt til kravene til bybilledet, at den er bæredygtig, og at behovet for vedligeholdelse er minimalt, siger arkitekt Juha Heiska fra arkitektkontoret Parviainen Arkkitehdit Oy.

Arkitekten er særdeles tilfreds med resultatet, materialevalget og samarbejdet med Steni.

– Udseendet er af høj kvalitet og holdbarhed, facadebeklædningen er vellykket, og samarbejdet med Steni har fungeret godt og problemfrit, siger Heiska.

En leverance vi kan være stolte af

Steni har gennem årene leveret facadeplader til en række store byggerier, men markedschef i Steni, Jan Terje Nielsen, er stadig lige begejstret over de forskellige projekter, virksomheden bidrager til.

Arkitekt: Juha Heiska er arkitekten bak datasenteret.

– Vi leverer jo materialer rundt om i hele verden og har været del af mange prestigetunge projekter. Men det er stadig noget specielt at være en del af et stort projekt som dette her, hvor resultatet er en opsigtsvækkende bygning, der skal huse en verdenskendt teknologivirksomhed, siger Nielsen.

Totalt har Steni leveret omtrent 2.000 kvadratmeter facadeplade Steni Vision til dette projekt. Det unikke ved denne plade er, at den ud over sine robuste og vedligeholdsfrie egenskaber gør det muligt at printe på den for at tilpasse den bygningen med fx informationer, kunst og identitetsskabende illustrationer.

– Jeg synes arkitekten bag dette bygget har brugt facadepladernes særegne og unikke egenskaber på en rigtig god måde. Her har du en helt unik og veldesignet facade, som du ikke finder andre steder i verden. Det er klart en leverance, vi kan være stolte af, siger Nielsen.

Fasadeplater fra Steni: På bakkenivå er bygget kledd med fasadeplater av typen Steni Vision.

 

Certificering på guld-niveau

Arkitektens satsning på miljøvenlige, energieffektive og bæredygtige løsninger har medført, at datacentret har fået en LEED-sertifisering på guld-niveau.

LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) er et internationalt certificeringssystem til grønne bygninger. For at blive certificeret skal en bygning opfylde visse krav knyttet til bæredygtighed, beliggenhed samt energi-, vand- og materialeforbrug i hele bygningens livscyklus.

At sådan en bygningstype, hvor det satses hårdt på miljø og bæredygtighed, bliver delvist beklædt med facadeplader fra Steni, mener Jan Terje Nielsen siger meget om deres produkter og materialer.

– Det fortæller os, at vi gør meget rigtigt, og at vores nuværende og fortsatte fokus på miljø og bæredygtighed sætter os i en særdeles god position, når det gælder fremtidens byggeri, siger han.